De nyeste printere kan anvende blækpatroner med eller uden chip. Fordelen ved at købe en blækpatron med chip er at chippen kan holde øje med hvor meget blæk der er i tilbage i patronen. Ulempen er så at en blækpatron med chip koster en del mere.
Bemærk at der i nogle tilfælde godt kan være mere blæk i patronen selvom printeren siger at den er tom. I de fleste tilfælde kan du du godt forsætte med bruge blækpatronen, men så snart billedkvaliteten bliver forringet skal du udskifte blækpatronen. Ellers kan du risikere at ødelægge printerhovedet.
Blækpatroner med chip & refill blæk
Nogle producenter er begyndt at lave deres printerpatroner så de ikke umiddelbart kan nulstilles hvilket besværliggør genopfyldning (med refill blæk) af deres patroner. Som beskrevet i artiklen om originale blækpatroner tjener printer producenterne mange af deres penge på at sælge de originale patroner.
At chippen ikke kan nulstilles umiddelbart er der dog råd for. På mange printere kan patronerne nulstilles med et lille stykke software. I de tilfælde hvor dette ikke er muligt kan en såkaldt chip resetter klare jobbet, men denne koster en del penge hvilket gør besparelsen begrænset i første omgang.
Blækpatroner uden Chip
En blækpatron uden chip beregner udelukkende hvor meget blæk der er i patronen ud fra hvor mange sider der er blevet udskrevet. Ofte skal du selv nulstille blækniveauet i printersoftwaren.
Hvis du har købt kompatible blækpatroner uden chip er det ikke ualmindeligt at printeren kommer med en advarsel om at der ikke er mere blæk, selvom dette ikke er tilfældet. Dette sker da kompatible blækpatroner ofte indeholder mere blæk end en de originale blækpatroner. Advarslen kan du bare oftest kvittere for og vil så kunne printe normalt alligevel.
Vær opmærksom på blækniveauet
Fremover skal du dog være opmærksom på at blækniveauet som softwaren registrer ikke længere passer. Det er derfor en god ide at have et ekstra sæt blækpatroner liggende klar, så du hurtigt kan sætte nye blækpatroner i. Printeren har nemlig ikke godt af stå uden patroner i, da dysserne kan tørre ind.
Til sidst kan det nævnes at med blækpatroner uden chip er det ligeså vigtigt at skifte blækpatronerne før de er helt tomme, da printeren som sagt ikke har godt af at udskrive når den mangler blæk.